Sådan tester vi VPN'er hos Comparitech

Anmeldere af Comparitech VPN stræber efter at skrive de mest omfattende, præcise og nyttige anmeldelser af VPN’er på nettet. Alle vores anmeldelser er baseret på førstehånds erfaring og en række tests – vi hoster ikke kun markedsføring op.

Vi gennemgår hver VPN fra perspektivet af en forbruger, som:

  • sætter pris på sit privatliv
  • forventer den største sikkerhed
  • ønsker god værdi for pengene
  • kræver store hastigheder og tilforladelige tjenester
  • bruger en række forskellige enheder
  • ønsker at fjerne blokeringen af regionslåst indhold og tjenester
  • kan være nødt til at gå uden om censur
  • sætter pris på god kundeservice

I denne artikel forklarer vi, hvordan Comparitech VPN-anmeldere evaluerer hver af disse faktorer:

Fortrolighed

Fortrolighed bør sikre, at ingen tredjeparter – inklusive VPN-udbyderen – kan identificere individuelle VPN-brugere eller se deres online aktivitet ved at overvåge VPN-forbindelsen. Dette opnås til dels ved hjælp af stærke sikkerhedsforholdsregler, som vi kommer ind på i det næste afsnit, men indikeres også af en VPN’s privatlivspolitik.

HideMyAss' nye privatlivspolitik.
Eksempel på en VPN-logningspolitik.

Comparitech favoriserer stærkt VPN’er, der overholder en no-logs-politik. Det betyder ingen logfiler af:

  • din online aktivitet inklusive besøgte steder og sider, brugte apps og tjenester, søgeforespørgsler, køb, downloads, streaming osv.
  • din IP-adresse
  • IP-adressen af den server, der er oprettet forbindelse til
  • tidsstemplet forbindelse

Disse informationsstykker kan bruges til at identificere dig eller bekræfte aktivitetslogfiler for en anden tjeneste som et middel til at identificere dig.

Nogle logs hverken identificerer eller sporer brugere, så vi har ikke noget problem med dem. Vi holder ikke de følgende log-typer mod VPN-udbydere:

  • datoer (ikke tidspunkter) for forbindelser
  • mængde af brugte data
  • hvilke lande du har været forbundet med (ikke specifikke servere)

Mange VPN’er, der påstår at have no-log-politikker, logger stadig nogle af de ovenstående oplysninger. Sådanne politikker gælder ofte kun for aktivitetslogfiler, men ikke for andre metadata, som kunne identificere en bruger. Som en del af vores forskning har vi analyseret logpolitikker af 140 forskellige VPN-udbydere.

Et VPN’s oprindelsesland spiller også en rolle i fortroligheden. Forskellige lande har forskellige love om obligatorisk opbevaring af data for serviceudbydere som VPN’er. Regeringer i bestemte lande kan måske være i stand til at tvinge VPN-udbydere til at installere bagdøre eller overgive brugerdata til myndigheder. Vi foretrækker VPN’er etableret i lande uden datalagringslove samt dem uden for rækkevidden af større overvågningsstyrker såsom USA, Storbritannien og Kina.

Hvis en VPN accepterer anonyme betalingsmetoder såsom kryptovalutya, er det en bonus for privatlivet. Nogle få VPN’er tillader endda, at brugerne tilmelder sig via et spejlbillede af deres websted på dark web for at beskytte kundens anonymitet.

Sikkerhed

VPN-sikkerhed omfatter kryptering og godkendelse. Disse teknologier bruges til at sikre, at data holdes fortrolige, ikke ændres i transit og kun bevæger sig imellem betroede parter.

ipvanish kill switch

Vi undersøger de følgende sikkerhedskriterier for hver VPN, vi gennemgår:

  • VPN-protokol: Skal bruge en sikker VPN-protokol såsom Wireguard, OpenVPN, L2TP, SSTP, eller IKEv2.
  • kanalkryptering: Skal bruge AES 128-bit-algoritmen eller stærkere.
  • godkendelsesprotokol: Skal være SHA256 eller bedre.
  • nøgleudveksling: RSA og Dh-nøgler skal være 2.048-bit eller højere.
  • perfekt fremadrettet hemmeligholdning: Sessionsnøgler kan ikke kompromitteres, selv hvis serverens private nøgle er kompromitteret.
  • DNS-lækagebeskyttelse: DNS-lækagebeskyttelse skal indbygges i udbyderens apps.
  • WebRTC-lækagebeskyttelse: WebRTC-lækagebeskyttelse skal være indbygget i udbyderens apps.
  • IPv6-lækagebeskyttelse:  IPv6-lækagebeskyttelse skal være indbygget i udbyderens apps.
  • kill switch: En kill switch der stopper trafikken, når VPN-forbindelsen falder, er en nødvendighed. Masser af VPN’er har kill switches på en desktop, men mangler dem på mobiltelefonen.
  • private DNS-servere: Udbyderen skal drive sine egne DNS-servere og ikke route DNS-anmodninger via standard ISP eller en offentlig udbyder såsom OpenDNA eller Google DNS.
  • servere: Vi er primært bekymrede for, om servere er virtuelle eller fysiske. Fysiske servere foretrækkes, da de ikke efterlader plads til tvetydighed omkring, hvilket lands lov om beskyttelse af personoplysninger der gælder.

Hvordan vi tester for VPN-lækager

nordvpn lækagetest
En lækageprøve angiver en WebRTC IPv6-lækage. Bemærk, at dette er en gammel test, og at NordVPN sidenhen har stoppet lækagen.

Mange af de ovenstående kriterier omhandler VPN-datalækager. Lækager forekommer, når data er sendt over standardnetværket udenfor VPN-tunnellen, hvilket kompromitterer brugerens privatliv.

VPN-lækager omfatter:

  • IP-lækager: Dette sker, når VPN undlader at skjule din IP-adresse, eller data ganske enkelt ikke sendes via VPN. Det sker ikke særlig tit, da det ville være en fuldstændig fejl i VPN.
  • DNS-lækager: DNS-trafik sendes til ISP i stedet for VPN’s egne DNS-servere. Domænenavnesystemet er, hvordan computere finder hinanden på internettet ved at forvandle domænenavne som Comparitech.com til IP-adresser. Hvis dette lækker, kan tredjeparter som din ISP se, hvilke websteder du besøger.
  • IPv6-lækager: Nogle VPN’er router kun Ipv4-trafik, hvilket er mere almindeligt, men undlader at route IPv6-trafikken. Denne lækage er især udbredt på Windows 10.
  • WebRTC-lækager: WebRTC er en kommunikationsprotokol, der bruges af stemme- og videochattjenester som Discord og Hangouts. Disse data kan sendes uden for VPN-tunnellen, hvis den ikke er blokeret, og kompromittere brugeres privatliv.

Vi kan teste for disse lækager ved hjælp af et websted som browserleaks.com og ipleak.net. Sådan en test informerer os om dine nuværende IP-adresser, DNS-servere og WebRTC-adresser. Vi kører først testen uden VPN og så igen med VPN. Hvis nogen af adresserne er de samme på tværs af begge tests, antyder det en lækage – VPN bør erstatte enhver IP-adresse med en af sine egne for at skjule brugerens enhed.

Hastighed

Vi udgiver resultater af VPN-hastighedstests som globale gennemsnit. Hver VPN testes ni gange: Tre tidspunkter om dagen spredes ud med mindst fire timer imellem og på tværs af tre steder. Vores testmaskiner står i USA, og vi tester forbindelser til Nordamerika (nærmeste), Europa og Asien. Den gennemsnitlige downloadhastighed af disse ni tests lægges sammen og deles med ni for at finde det gennemsnitlige endelige resultat.

Hastighedstestresultater.

Vi gennemfører tests ved at bruge hver VPN’s Windows-app på en 1 Gbps-forbindelse. Vi bruger den hurtigste, sikre tilgængelige protokol, som på det sidste har været Wireguard, fulgt af OpenVPN og IKEv2. Hastigheder måles ved hjælp af Ookla Speedtest.net desktop-appen.

NordVPN hastighedstest.

Afvigende resultater – resultater der er mere end tre standardafvigelser fra middelværdien – kasseres, og VPN testes igen.

Vi rapporterer kun downloadhastigheden, hvilket er, hvad de fleste læsere er interesseret i. Vi rapporterer ikke indlæsningshastigheden.

Vi måler heller ikke VPN-latens, der også kendes som ping-tid eller forsinkelse. Disse målinger ville være mere sigende om testmaskinernes afstand til VPN-serveren end VPN-serverens faktiske præstation. Med andre ord resulterer forbindelsen til en server, der er tættere på, normalt i en lavere ping-tid.

Ud over de empiriske tests streamer vi også videoer af høj kvalitet og spiller konkurrencedygtige online-spil for at sikre, at VPN sikrer læsernes forventninger.

Mange VPN’er hævder at være hurtigst, men i virkeligheden er VPN-hastigheden en af de vanskeligste faktorer at kvantificere nøjagtigt.  Vi kan teste enhver server på ethvert sted hver time. Vi kører altid hastighedstests så empirisk som muligt, når vi anmelder en VPN-udbyder, men faktum er, at den hurtigste VPN, for hvor du bor, ikke nødvendigvis er den hurtigste VPN, for hvor vi bor. På samme måde er den hurtigste VPN til streaming af video muligvis ikke den hurtigste til online spil. Den hurtigste VPN-service midt på dagen er muligvis ikke den hurtigste ved midnat.

At fjerne blokeringen af regionslåst indhold og streamingtjenester

Amazon Prime Video Game of Thrones

At fjerne blokeringen af streamingtjenester er en af de mest populære anvendelser for en VPN i dag. Streamingtjenester er normalt regionslåste på grund af begrænsninger af indholdslicenser, så du normalt kun kan få adgang til dem fra et bestemt land.  VPN’er kan omgå disse restriktioner ved at få det til at se ud, som om du befinder dig i det rigtige land for en bestemt streamingtjeneste.

Vi kontrollerer for at se, om hver VPN kan fjerne blokeringer for:

… og andre. Tests køres både på skrivebords-webstedet og på versioner til mobil-appen af hver streamingtjeneste, fordi nogle VPN’er kan fjerne blokeringen fra den ene, men ikke den anden. Vores testning af VPN’er med Netflix er omfattende.

Med så mange forskellige Netflix-kataloger tilgængelige har vi kørt over 5.000 Netflix VPN-tests for at se, hvilke udbydere kan give dig adgang til hvilket lands version af Netflix.

Censur

VPN-brugere fra bestemte lande er primært interesserede i at omgå censur på nettet. I Kina bruges VPN’er for eksempel til at få adgang til indhold, der normalt blokeres af internetserviceudbydere på regeringens vegne, inklusive vestlige sociale medier, nyhedsoutlets og underholdning.

VPN’er kan også omgå censur i mindre målestok, f.eks. på en skole eller et kontor, hvor visse websteder og apps er blokerede af lokale administratorer.

Vi tester hver VPN’s mulighed for at omgå den store firewall og andre regeringsblokader, når det er muligt, selv om disse situationer ofte ændres hurtigt, og nogle gange er vi nødt til at stole på VPN-udbydernes ord. Hvis en bestemt VPN pludseligt holdt op med at fungere i et bestemt land, ville det under alle omstændigheder hurtigt blive tydeligt, og det ville afspejle sig i vores gennemgang.

Servere

nordvpn servere

Antallet af VPN-operatørers servere er mindre vigtigt, end man skulle tro. Serveres kapacitet og båndbredde kan være meget forskellige, og en VPN kan have mange flere brugere end en anden. At have 10.000 servere er derfor ikke nødvendigvis bedre end at have 100 servere.

Antallet af tilbudte steder er vigtigere. Den gennemsnitlige VPN driver servere i 30 til 60 lande. Sørg for, at den ene, du ønsker at oprette forbindelse til, er på den liste. Nogle VPN’er, såsom ExpressVPN, driver servere i over 90 lande.

Bemærk, at nogle VPN’er bruger virtuelle steder. Dette er servere, der fysisk bor i et land, men har en IP-adresse i et andet land. Selv om IP-adressen kan give dig adgang til et lands indhold, er det værd at bemærke, at den faktiske server kan være i et land, hvor der ikke findes love om databeskyttelse, hvilket potentielt kan bringe dit privatliv i fare. På den anden side kan et virtuelt sted også give dig en IP-adresse for et land, hvor du ikke ville ønske, at din VPN drives i en virkelig server, som f.eks. i Kina eller Iran.

Kundesupport

expressvpn support live chat

Sommetider har man brug for hjælp, og derfor sørger vi for at kontakte hver VPN’s kundeservice mindst en gang i løbet af en gennemgang. Vi noterer svartiden, åbningstider samt subjektive bedømmelser om viden og hjælpsomhed. Vi foretrækker, at VPN’er har både chatsystemer og normale kundeservicesystemer, hvor førstnævnte er hurtigere, og sidstnævnte normalt er mere privat.

Ud over teknisk support noterer vi os også faktureringspraksis. Tvivlsomme ordninger såsom standard automatisk fornyelse og besværlige opsigelsesprocesser er ildesete.

Vi er tilbøjelige til at favorisere VPN’er, der tilbyder penge-tilbage-garantier.

Apps

PureVPN apps.

  • Windows
  • MacOS
  • Android
  • iOS

Andre platforme kan omfatte Amazon Fire TV, wi-fi-routere, Android TV, Windows Phone, Blackberry og Linux-enheder. Mange udbydere tilbyder også VPN-browserudvidelser for Chrome, Firefox, Opera, Edge og Safari. Jo flere desto bedre.

Bemærk, at nogle enheder ganske enkelt ikke understøtter VPN’er, medmindre man forbinder dem med en VPN-beskyttet wi-fi-router. Disse omfatter Chromecast, Roku, Apple TV, smart TV og spillekonsoller.

De funktioner, som vi leder efter i apps, omfatter:

  • kill switches
  • delt tunneling
  • automatisk wi-fi-beskyttelse
  • mørklægning af trafik
  • blokering af reklame, malware og sporing

Vi bedømmer også apps subjektivt efter design, brugervenlighed og udseende.

Hvis du bor sammen med familie eller nære venner, ønsker du måske at dele din VPN-konto. I så tilfælde skal du bruge et VPN med mange samtidige forbindelser, som lader dig tilslutte mere end en enhed ad gangen under et enkelt abonnement. Fem er standarden, men mange VPN’er tilbyder flere, og nogle få tillader endda ubegrænset mange samtidige forbindelser. Vi har en liste over de bedste VPN’er til flere enheder her.